David Topsøe-Keller er vores direktør og ejer. David overtog forretningen i 2011, men har forinden været ansat i Hellerup Låse i mere end 20 år som låsesmed. Det er David, som du møder i hjørnebutikken, og så er det også ham, du som oftest vil fange på telefonen, når du ringer til os.
Foruden David består vores fantastiske team af dygtige, faglærte montører, som alle har været i firmaet i mange år, og så selvfølgelig vores kontoransatte. Tilsammen har vi mere end 50 års erfaring i faget.
Vi er et solidt, loyalt og dedikeret team, som har et utrolig godt samarbejde og et rart arbejdsmiljø. Vi kan virkelig godt lide, det vi laver, og vi brænder alle for vores fag.
Vi har løbende haft lærlinge, og vi tager ansvar for fagets udvikling, når vi uddanner nye, dygtige og faglærte låsesmede.